Unge eventyrere sælger udstyr til jagt, ekspedition og forsvar
To unge lokale friluftsentusiaster indvier søndag deres showroom i skoven ved Langesø
irksomheden hedder Fenris Gear og det er der både nordisk mytologi, natur og action i. Som navnet antyder, handler Fenris Gear med udstyr til jagt-, ekspeditions- og forsvarsbrug.
Bag Fenris Gear står to unge lokale iværksættere på 23 år, Laurits Dydensborg Hansen med opvækst i Rønde og Jonas Kring Anker-Petersen med opvækst i Femmøller. De er begge engageret i friluftsliv af den mere udfordrende slags og har erfaringer indenfor jagt, ekspedition og forsvar.
”Med den baggrund har vi de bedste forudsætninger for at udvikle, designe og indkøbe udstyr til brug på området,” siger Laurits Dydensborg Hansen.
Showroom i naturskønne omgivelser
Makkerparret indvier søndag 28. februar mellem kl. 11 og 16 Fenris Gears nye showroom på Søvej 20 i skoven ved Feldballe.
”Vores virksomhed administreres hovedsageligt gennem en webshop, men nu er det også muligt at besøge vores showroom. Her kan man blive inspireret og rådgivet, samtidig med at man kan afprøve og købe produkterne,” siger Jonas Emil Kring Anker-Petersen.
Alle interesserede er velkomne til indvielsen af det nye showroom, som ligger i naturskønne omgivelser ved Langesø.
Desuden kan man holde øje med www.fenrisgear.dk