Fortsæt til indhold

Se hvordan de reddede Karinas aften

Samfund
Af Daniel Sennek

På Facebook-siden 'Fucking Flink' bliver der konstant del gode og flinke historier. En af dem omhandler en Kvickly, der må siges at gå det ekstra skridt for deres kunder.
"Jeg havde købt en dejlig oksesteg, som jeg havde tilberedt til mine sønner. Kartofler, grøntsager, alt var endelig klar. Men ak, stegen smagte surt! Der stod jeg med to sultne børn kl. 18.30. What to do?"
Sådan skriver Karina i sit opslag på 'Fucking Flink', og fortsætter
"Lidt ærgelig ringede jeg til butikken. I gætter ikke, hvad der skete. Jeg talte med verdens flinkeste mand, der inden for en halv time stod på min adresse, himself, med mad til mig og mine børn OG et gavekort til butikken! Se, det er virkelig flinkt og god service! Kvickly i Helsingør, giv dem en krammer."
Det må siges, at være god kundeservice. Og en medarbejder fra netop den omtalte Kvickly har svaret følgende i en kommentar.
"Desværre var det os. Men Claus Ljungdahl, varehuschef gør alt for at vende en dårlig oplevelse til en god. Vi har i Kvickly Prøvestenscentret Helsingør kun en mission,alle vores kunder skal have en god oplevelse. Så når vi begår en fejl, går vi gennem ild og vand for at gøre det godt igen. Det betyder alt for os. Når Claus Ljungdahl gør som han gør, er det ikke noget der er aftalt, det ligger i hans dna."
Det må da siges, at være god stil.