Fortsæt til indhold

Indbrud i bilværksted

Samfund
Lotte Gyldenvang

En masse el- og håndværktøj, kompressor, højtryksrenser, kabinestøvsuger, værkstedsbord, otte 18 tommer alufælge med dæk, to airbags til Volkswagen, to afmonterede navigationsanlæg og en crosser model KTM 690.
Det var, hvad indbrudstyve tog med sig, da de med et koben brød en aluminiumsport op til et lager og værksted på Vejlevej i Torsted.
Værkstedet tilhører C.M.E Biler og indbruddet er sket mellem lørdag klokken 12.30 og onsdag klokken 16.40.
Det oplyser Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.