Fortsæt til indhold

Stort udbytte fra villa-indbrud i Horsens

Samfund
Annette Schmidt

I går mellem klokken 17.20 og 21.30 var der indbrud i en villa på Mågevej i Horsens.
Hele huset var blevet gennemrodet. Mest var det gået ud over kontor og soveværelse.
Gerningspersonerne fik en hel del tyvekoster med sig fra stedet: En konvolut med kontanter, en hvid iPad mini og en HP bærbar computer, et smykkeskrin med en vielsesring i guld, en halskæde i hvidguld, en sølvkæde, en Pilgrim halskæde og en halskæde med et diamant-vedhæng.
Tyvene stjal også en Fitness World sportstaske, der indeholdt en heldragt til gymnastik og en sort H&M kjole.
De fik adgang til villaen ved at bryde et vindue op, oplyser lokalpolitiet i Horsens.