Fortsæt til indhold

Da de fandt dem, blev de noget overraskede

Samfund
Af Daniel Sennek

Onsdag aften omkring klokken 20.30 blev en ældre herre på 93 år og dame på 81 år meldt savnet fra et plejehjem på Frederiksberg i København. Da begge personer desuden er demente var politiet hurtige til at efterlyse dem på Twitter.
"De to personer blev sidst set på plejehjemmet ved Kong Georgs Vej ved 19-tiden," fortæller vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi til BT.
Det viste sig dog, at det var helt lykkelige omstændigheder, da en patrulje fandt frem til dem efter nogle timer. De to gik nemlig hånd i hånd, sammen, på Gl. Kongevej på Frederiksberg.
"De havde været ude for at nyde den gode forårsluft på Frederiksberg sammen," siger Henrik Brix til BT, der fortæller, at de blev kørt hjem af patruljevognen.