Guldbus kører i Aarhus på onsdag
Magasin sætter guldbus på gaden for at forvandle hverdag til fest
Arkiv
9. marts vil aarhusianerne opleve at en bus udsmykket i guldglimmer kører rundt i gaderne.
Guldbussen, der er udsendt af Magasin, vil på udvalgte steder stoppe op og lade dansere optræde og uddele balloner og vouchers, som kan veksles til ting fra Magasin. Det sker som led i en kampagne fra stormagasinet, der hedder ’Mere weekend i hverdagen’.
I bussen står også et team af professionelle makeupartister klar til at løfte aarhusianernes hverdagslook og give gratis råd og vejledning til en skræddersyet makeup.
Danserne begynder i Magasin kl. 14 i stueetagen og kører så med guldglimmerbussen rundt omkring i byen mellem klokken 14 og 18.