Vild fest endte i anholdelse
Af Emma Biørn Fish
En fest i Bjerregade i Horsens gik over gevind lørdag aften, hvilket resulterede i anholdelsen af en 38-årig mand.
”Til festen blev der kastet med møbler, og den pågældende ungersvend gjorde udfald mod politiet, og råbte og skreg,” fortæller Stig Simonsen, vagtchef fra Sydøstjyllands politi.
Derfor fik den 38-årige mand lov til at sove rusen ud i detentionen og blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.