Vejle Musikteater viser Disneys 'Frost' med live musik og kor
Vejle Musikteater går til filmen. Musikteatret vil vise Disneys' succes-animationsfilm 'Frost' på stort biograflærred sammen med live symfoniorkester og kor.
Det bliver på stort biograflærred i Store Sal i Vejle Musikteater sammen med Odense Symfoniorkester og kor, som spiller musikken fra filmen live.
"Der er gåsehuds-garanti, når Disneys' univers og Odense Symfoniorkester og Kor kommer på besøg i Vejle Musikteater. Det er en helt unik oplevelse som børnefamilier bare ikke må gå glip af. Alle ved, at når musik høres live, opstår der magi, men tænk dig så, at det er den originale musik fra Disneys' succesfilm FROST, som spilles live af et symfoniorkester og kor i Store Sal, på samme tid med at man sidder og ser den originale film, som spiller på det store lærred i samme sal. Jeg kan ikke vente med at opleve det," siger Toni Lee Larsen, direktør, Vejle Musikteater, i en pressemeddelelse.
Vejle Musikteater lover i øvrigt én omgang gratis popcorn til alle børn, som klæder sig ud i kjolerne, trøjerne mv. fra filmen. Vi glæder os til at tage imod alle prinsesser og prinser! Derudover laver Vejle Musikteater i bedste Hollywood- og Disneystil en FROST-fotowall, hvor alle udklædte prinsesser og prinser, kan få taget billeder.
FROST IN CONCERT foregår lørdag den 4. juni kl. 14 og 17.
Billetsalget starter mandag den 7. marts kl. 10.