Venstre ville ikke røre ved grundskylden
Venstre afviser at en skatteforhøjelse skal betale for at rulle privatisering af veje tilbage
Byrødderne i Favrskov fastholder privatiseringen af vejene i Favrskov og afviser samtidig at rulle privatiseringen tilbage i det vestlige Favrskov.
Det blev meldt ud tidligere i dag.
Men forhandlingernes vilkår gjorde det heller ikke nemmere for partierne bag beslutningen, som kun Enhedslisten står uden for.
Venstre afviste helt, at en skatteforhøjelse eller en forhøjelse af grundskylden kunne være en del af løsningen for at finde samlet set 11 millioner kroner. Det er den samlede pris for at rulle privatiseringen af vejene tilbage.
Hvis de nuværende private fællesveje skal overgå til at være kommunale veje, så vil det betyde en skønnet årlig merudgift på ca. 8,5 millioner kroner. Hertil skal lægges den anslåede besparelse på 2,5 millioner kroner ved nedklassificeringen, som indgår i budget 2016-19, forklarer byrådets parter i en pressemeddelelse.
Afviser at røre ved grundskylden
"At tage af grundskylden er ikke vores kop te. Desuden vil der gå mange år, før vi ville få provenuet fra en forøgning af grundskylden. Grundskylden stiger altid og lige netop i år har Venstre sørget for en lille grundskylds-sænkning," siger gruppeformanden for Venstre, Flemming Nørgaard.
"Jeg kan ikke trykke pengene selv. Jeg ville ønske jeg kunne gøre det. Det er helt ærligt, et økonomisk spørgsmål. Vi har kigget på andre økonomiske modeller. Men vi kan overhovedet ikke finde et råderum på 11 millioner kroner. Hvis vi gjorde det, så frygter jeg for andre velfærdsområde, så som ældre og børne-området," siger han videre.
"Gevinsten ved den her harmonisering er ikke særlig stor, men hvis vi ruller harmoniseringen tilbage i hele kommunen, så vil udgiften vokse i fremtiden," lyder det.
Vejside-sagen: Byr%26#xe5;d bider t%26#xe6;nderne sammen og forts%26#xe6;tter privatisering af veje. Hvad mener du? God eller d%26#xe5;rlig ide? Vi...
Opslået af FavrskovPosten på%26nbsp;21. marts 2016