Er Folkekirken folkelig nok?

Grundloven siger, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Medlemmerne af folkekirken betaler kirkeskat, som sammen med tilskud fra staten finansierer kirkens drift.
Den 1. januar 2016 var 76,9 procent (4.388.000 personer) af danskerne medlemmer af folkekirken. Det viser netop opgjorte tal fra Danmarks Statistik. I 2006 var medlemstallet 83,0 procent. Der er altså sket et fald på mere end seks procentpoint på ti år.
Det er de benhårde fakta, som panel og borgere skal have in mente, når Marie Magdalene-Koed Menighedsråd inviterer til offentligt møde om kirkens rolle i samfundet onsdag 16. marts på Det Gamle Posthus i Ryomgård.

Folk er kirke

Menighedsrådet har nyformuleret sine mål for dets arbejde forud for debatmødet:
"Menighedsrådets opgave er at lede det kirkelige liv, så menigheden selv kan være med til at lave kirke. Folk ER kirke.
Vi vil derfor være insisterende på at være en del af det lokale, folkelige liv og åbne det kirkelige rum, så folk i sognet selv kan få lov at lave kirke."
Menighedsrådet vil uddybe de nye målsætninger, som en start på debataftenen, inden mikrofonen gives videre til fire lokale borgere som er blevet bedt om at fortælle, hvordan de ser kirkens rolle, og hvordan kirken og dens ressourcer i øvrigt kan anvendes.
De fire er tidligere Midtdjurs borgmester og nuværende med lem af Syddjurs Byråd, Hans Chr. Baltzer, Pindstrup, tidligere kommunalbestyrelsesmedlem i Midtdjurs, Jørgen Jørgensen, Koed, hovedformand i IF Midtdjurs, Jens Mikkelsen, Ryomgård, og leder af Børnehuset Ringvejen, Charlotte Thastum, Ryomgård.

De individuelle danskere

De fire oplægsholdere vil sandsynligvis afspejle, at kirkens rolle har ændret sig markant over tid, som religionssociolog Peter Lüchau forleden udlagde det på dr.dk:
"Den største udfordring for folkekirken er, at den måde danskerne er kristne på, er under forandring. Hvor de tidligere var kristne på samme måde og troede på de samme ting, er de i dag kristne på helt deres egen måde og sidder i kirken som individer og ikke som et fællesskab. Danskernes tro er gået fra at være fælles til at være individuel. Det betyder at folkekirken skal indstille sig på at forskellige medlemmer forventer forskellige ting af den, hvilket jo ikke tidligere har været tilfældet."

Portvin til at gå hjem på

Aftenen slutter på utraditionel vis med portvinssmagning.
Thomas Koustrup fra SuperBrugsen Ryomgård dukker op med forskellige portvine, og alle kan efterfølgende stemme om, hvilken der er bedst.
Vinderen vil endog i det næste stykke tid blive brugt som altervin.