Fortsæt til indhold

Fernisering: Hammels børn holdt formiddagsfest i Inside

Påske-traditionen blev holdt i hævd onsdag i kulturhuset

Samfund
Af Michael Wulff

Flere børnehaver ankom til Hammels kulturhus Inside onsdag formiddag. De mange børn skulle nyde en fernisering ovenpå den megen påskepynt, som de har skabt de seneste uger og som nu er hængt op i træerne udenfor Inside.
Traditionen tro kom Vibeke Graff fra Favrskov Musikskole og satte fart i ferniseringen, som den ny kulturmedarbejder Kirsti Haven har været tovholder på.
"Jeg har bare gjort, som man plejer her. Det var min taktik i år," sagde hun, mens børn skiftevis var helt oppe eller helt nede anført af Vibeke Graff.

Inside's sofaer er gode at lege i. Det var tydeligt, da børnehaverne satte hinanden stævne onsdag formiddag.
Flotte æg malet af børn fra Hammels institutioner.
Kirsti Haven er ny kulturmedarbejder i Inside. Det er hendes første påske her.
Den store påskehare, som modtager folk i Inside lige nu, er skabt af elever på Hammel Billedskole.