Varmemuligheder og finansiering
Mange kiggede indenfor i Uggelhuse Forsamlingshus, da Djurslands Bank og Rougsø VVS orienterede om varmemuligheder og finansiering af dem
Mange borgere benyttede sig af Djurslands Bank og Rougsø VVS's tilbud om at informere om nye muligheder for varmeforsyning og finansiering af disse. Det skete i Uggelhuse forsamlingshus søndag 6. marts. Samtidig fik de også muligheden for at få en snak med medarbejdere fra Djurslands Bank, som havde et tilbud med i lommen på et Energilån.
Deltagerne kunne desuden deltage i en konkurrence, og det blev Anker Boje, der vandt kurven fra Djurslands Bank.
Tove Hjort Jensen fortæller, at såfremt man ikke nåede at besøge forsamlingshuset, så er man stadig velkommen til at kontakte Rougsø VVS for en aftale, og Djurslands Bank vil også gerne tage en snak om finansieringen.