Lav boligbyrde giver plads til førstegangskøbere
De lave boligudgifter gør det stadig attraktivt for førstegangskøbere at træde ind på boligmarkedet. Det viser de seneste udregninger af boligbyrden
Førstegangskøbere kan glæde sig over gode tider for det første boligkøb, for selv om boligpriserne er steget mange steder de seneste år, betaler nyslåede husejere stadig en lille del af deres indkomst for at dække boligudgifterne.
Det viser Nordea Kredits beregninger af den såkaldte boligbyrde, som er et udtryk for, hvor stor en del af indkomsten efter skat en parfamilie med gennemsnitsindkomster skal bruge til at betale regningen til bank, realkreditinstitut og ejendomsskatter.
"Boligbyrden er stadig meget lav på trods af det seneste års stigninger i boligpriserne mange steder i landet og en svagt stigende rente. Det betyder, at det er nemt for førstegangskøberne at komme ind på boligmarkedet," siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
Rente, udbud og efterspørgsel
I Region Hovedstaden lægger huset beslag på 47 procent af indkomsten hos de førstegangskøbere, som har valgt at finansiere boligkøbet med et fastforrentet lån. Det er højere end de øvrige regioner, men til sammenligning var boligbyrden i Region Hovedstaden på knap 70 procent tilbage i 2008.
I et historisk perspektiv er det derfor stadig et godt tidspunkt for førstegangskøbere at kigge sig omkring efter en ejerbolig, selv om boligbyrden kan være svær at løfte for en førstegangskøber. Det fortæller Jan Persson, der er indehaver af danbolig Allerød.
"Prisniveauet i Region Hovedstaden har længe været højere end i resten af landet. Derfor er det ikke kun procenttallet på boligbyrden, der er afgørende for det første boligkøb. Her spiller rente, udbud og efterspørgsel en lige så høj rolle," siger Jan Persson.
Sikkerhed med fastforrentet lån
Hvis de nyslåede boligejere vil slippe for unødige panderynker og bekymringer, anbefaler boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, at førstegangskøberne vælger et fastforrentet lån, hvor der er sikkerhed for ydelsen i hele lånets løbetid.
"Hvis man vælger det variabelt forrentede lån, kan den fordel, man i øjeblikket får af den lave rente, ændre sig både hurtigt og mærkbart, hvis eller når renten på et tidspunkt stiger igen. Boligkøberne bør derfor huske på, at renten både kan være en god ven og en hård fjende," siger hun.
På landsplan skal boligkøberne i øjeblikket bruge 28 procent af deres disponible indkomst på at eje en bolig, hvis de ønsker at træde ind på boligmarkedet med et 30-årigt fastforrentet lån. Det er væsentligt lavere end de 46 procent, der var nødvendig, da boligbyrden toppede i 2. kvartal 2008 på landsplan.