Nina vil redde misrøgtede kæledyr på Grønland
En henvendelse fra en frivillig forening i Nuuk på Grønland sender snart dyreværnsansvarlig i Dyreværnet, Nina Amdi Carlsen, og en kollega ud på en 3.500 kilometer lang rejse i en god sags tjeneste.
Den grønlandske foreningen, der driver Donnas Dyreklinik, som er den eneste dyrlægeklinik på Grønland, fortalte om de forhold som mange kæledyr på Grønland lever under, og det gjorde stort indtryk på Nina og de andre dyreelskere i Dyreværnet.
"Nuuk drukner i kæledyr, og Donnas Dyreklinik skal tage sig af alle de dyr de får ind dagligt. Vi blev alle sammen meget berørte af henvendelsen, og derfor har vi valgt at donerede vores arbejdskraft i en uge," siger Nina Amdi Carlsen, som sammen med en dyrlæge drager til Nuuk den 4. april.
Nina er vandt til at se lidt af hvert på de hjemlige breddegrader men er alligevel spændt på at se, hvordan forholdene er på den kolde ø mod nord.
"Vi glæder os rigtig meget til at komme derop og forhåbentlig hjælpe med at gøre en forskel, også selvom vi jo ikke rigtig ved, hvad der venter os," siger hun.
***DERFOR HJÆLPER VI KÆLEDYRENE PÅ GRØNLAND***Se videoen med Nina og hør, hvorfor Dyreværnet drager til Nuuk for at hjælpe de mange kæledyr.
Opslået af Dyreværnet på 24. marts 2016