Fortsæt til indhold

100-årig kvinde fra Horsens er blevet æresmedlem af Socialdemokratiet

Samfund
Arkiv

Thea Rasmussen fra Horsens har netop rundet 100 år.
Hun er efter et livslangt medlemsskab stadig medlem af Socialdemokratiet og blev i mandags udnævnt som æresmedlem af den lokale partiforening i Horsens. Det skete ved generalforsamlingen, hvor Thea ikke kunne være til stede.
Partiforeningens formand Bo Skov Johansen 'fangede' dog det nye æresmedlem et par dage senere på Vital Horsens på Langmarksvej i Horsens, hvor Thea Rasmussen var til overvågning på grund af en lungebetændelse.
Partiet skriver i en pressemeddelelse, at Thea Ramsussen var synligt glad for hæderen og diplom og blomster, som fulgte med.
Tre andre tro socialdemokrater fra Horsens er ligesom Thea Rasmussen blevet udnævnt til æresmedlem. Blandt dem er tidligere borgmester i Horsens, Henning Jensen, som du kan læse mere om i nedenstående artikel:
Den cyklende borgmester fra Horsens er blevet æresmedlem af Socialdemokratiet