Ny tildelingsmodel til folkeskolerne gør op med skævvridning
Udvalgsformand Per Zeidler (I) mener, at den ny fordeling af penge til folkeskolerne er nødvendig af flere årsager
Lokalavisen har bedt en række byrådspolitikere forholde sig til de seks kritikpunkter af den måde, som pengene til kommunens ti folkeskoler og specialskolen i Pindstrup fra skoleåret 2016/17 skal fordeles på, som er årsag til, at Enhedslistens Jesper Yde Knudsen har meldt pas.
Læs også: Skoledebat: Enhedslisten siger NEJ til ny model for fordeling af penge til skolerne
Ikke alle adspurgte: Per Zeidler, Ole Bjerregaard, Helle Røge, Jørgen Brøgger, Ole Bollesen, Peter Andersen, Anette Quist Busk, Jan Kjær Madsen og Per Dalgaard har svaret endnu, men det gør de uden tvivl hen over weekenden, så følg med her på sitet:
Jesper Yde Knudsens kritikpunkter er følgende:
- 1. Den fordeler ressourcerne urimeligt i forhold til arbejdsopgaverne. Specielt går det hårdt ud over de små skoler. Modellen vil f.eks. betyde at Thorsager Skole vil miste ca. 10 procent af sit budget, men stadigvæk skulle udføre de samme arbejdsopgaver. Det er svært at forestille sig, at det ikke går ud over kvaliteten.
- 2. Modellen betyder, at en skole mister op til 200.000 kroner, hvis man beslutter at sende et barn på specialskole. Vi frygter, at det vil betyde for stort fokus på økonomien og ikke på, hvad der er bedst for det enkelte barn.
- 3. Ådalsskolen og Mørke Skole mister sine specialklasser, og det kan blive svært hurtigt at opbygge specialkompetencer på de andre skoler. I Budget 2016 vedtog vi, at elever ikke skulle flyttes, og at der derfor var en lang overgangsperiode. Den er i modellen skåret ned til kun 3 år.
- 4. Der bliver taget 6 mio. fra skolernes budgetter til en central pulje til efteruddannelse. Vi mener, at skolerne er de bedste til at vurdere, hvordan de penge anvendes mest fornuftigt.
- 5. I Enhedslisten er vi meget skeptiske overfor forvaltningens tanker omkring en stærkt øget brug af niveaubestemt holddeling. Vi frygter en tidlig opdeling af eleverne, der kan gøre det svært at bryde den sociale arv.
- 6. Processen er foregået meget lukket. Skoler og skolebestyrelser har ikke været inddraget i udarbejdelsen af modellerne. De er først blevet bedt om et høringssvar efterfølgende. En lang række skolebestyrelser har tilbudt at gå konstruktivt ind i processen med at skabe løsninger sammen med politikerne, hvis man ville vente et år med at indføre en ny model. Det mener vi i Enhedslisten er en rigtig god ide, der kunne skabe en langt mere visionær og gennemarbejdet løsning for skolerne i Syddjurs. I de to budgetter Enhedslisten har været med til, har der ikke været besluttet nedskæringer på skoleområdet. Alligevel er det blevet meldt ud til skolerne, at der sker nedskæringer allerede i 2016.
Formand for Udvalget for Familie og Institutioner, Per Zeidler (I), svarer:
Ad 1.):
"Tildelingsmodellen gør op med den vante måde at give penge til skolerne på. Det har før været tildelt via klassestørrelser mv. Det har f.eks betydet, at man i Thorsager på en enkelt elev har fået tilført omkring 600.000 kroner, som en klasse i gennemsnit koster.
Derfor vil en anden model også betyde, at der bliver givet færre penge. Den anden grund er natuligvis, at der bliver rettet lidt op på den skævvridning, der har været i forbindelse med tidlig tiders tildelingsmodel, hvor blandt andet Thorsager som eksempel har haft omkring 22.000 kroner mere pr. elev end Hornslet. Rosmus ca. 18.000 kroner mere pr. elev.
Det er for det samme stykke arbejde, der skal udføres. På grund af det strukturelle vil der altid være noget skævvridning, men med den nye model vil dette blive halveret i forhold til de 3 store skoler, der repræsenterer ca. 50 procent af eleverne.
Når børnetallet falder generelt, vil der skulle ske tilpasninger i forbindelse med læreransættelser og ledelse overalt i kommunen."
Ad 2.):
"Der skal ske øget inklusion på alle vores skoler. Regeringens har sat et loft på, at 96 procent skal inkluderes på den lokale folkeskole. I Syddjurs er 6,5 procent segregerede, og vi er således et godt stykke fra.
Omkring det at en skole skal afgive 200.000 kroner for at afgive en elev til en given specialskole, skal netop ses i lyset af, at den pågældende distriktsskole skal have et økonomisk incitament og penge i, at få inklusionen til at virke for det pågældende barn (på egen skole).
I alt for mange år har en udskilelse fundet sted, og børn er ofte blevet kørt langt for at gå i en specialskole eller klasse. Det vil sige, at man på den måde har fjernet barnet fra de naturlige legekammerater og nærområder. Det koster 300.000 kroner at have et barn på Pindstrupskolen, og dertil kommer der kørselsudgifter ovenpå til ca. 70.000 kroner om året pr. barn.
En skoleder på ikke have fokus på økonomien som det vigtigste. Det er barnet, der er det vigtigste, og det behov barnet måtte have. Dette er PPR garant for. De beskriver, hvad det pågældende barn har brug for.
Kan skolen ikke løse dette skal barnet sendes videre til et sted, der kan. Derfor er der i den forslåede model næsten 11 mio. kroner i en central pulje, der skal kunne betale differencen mellem det skolen skal betale, og det som det reelt koster at have barnet på en specialskole.
Det er klart, at skolerne bedre kunne løse opgaven, hvis ikke den centrale pulje var så stor. Reelt betyder den centrale pulje på de 11 mio. kroner, at skolerne i deres tildeling fratages næsten 2.400 kroner. Midlerne kunne have været anvendt intensivt ud på skolerne på netop inklusion og øget holddelinger mv."
Ad 3.):
"Syddjurs Kommune har 3 år til at opbygge yderligere kompetencer på dette område. Vi har i forvejen rundt på skolerne dygtige lærere til at håndtere en del af disse udfordringer, dem der i givet fald ikke mere kan have deres arbejde enten på Mørke Skole eller på Ådalsskolen, håber jeg da, at andre skoler vil gøre brug af deres ekspertise på området omkring inklusion.
I forbindelse med den nye tildelingsmodel bliver der samtidig vedtaget, at der skal etableres Skoleforum Syddjurs. Her skal der b.la hvert år tages stilling til, hvordan det går med f.eks overgangsperioden. Her vil der være mulighed for at godtgøre om det kan være nødvendigt at forlænge en evt. overgangsperiode på inklusionsområdet."
Ad 4.):
"Senest i 2020 skal Syddjurs Kommune have dækket linjefag ind på alle skolerne. Vi er i dag med på ca. 82 procent dækning, men den er ulige fordelt på kommunens skoler.
I forbindelse med den tildelingsmodel, hvor inklusion skal foregå på alle distriktsskoler i større grad end i dag, er der brug for at få opkvalificeret og eller ansat lærere med speciale i dette.
Da, det er meget forskellige behov, skolerne har i forbindelse med efteruddannelse til linjefag og inklusion, giver det således god mening, at pengene i nogle år uddeles centralt fra, således at vi er sikre på, at alle skoler får de fornødne kompetencer, der skal bruges. Ellers er jeg meget enig i, at pengene skal ud at arbejde decentralt på vores skoler."
Ad 5.):
"Holddeling er faktisk et både fagligt og vigtigt pædagogisk instrument at tage i anvendelse. Tidligere har man max. kunne bruge holddeling i 50procent af tiden. Dette er nu gjort mere fleksibel af hensyn til de enkelte skoler.
Her har man mulighed for at arbejde med undervisningsdifferentiering. Man kan lave hold med nogle på samme faglige niveau, og man kan bruge det til inklusion af børn, der har brug for særlig støtte, og der måske har brug for at være i nogle afskærmede miljøer.
Stamklassen er dog stadigvæk et meget vigtigt og bærende element både socialt og trivselsmæssigt. Jeg ser ingen hindring i, at dette kan gøre det svært at bryde den sociale arv."
Ad 6.):
I Budget 2015 indgik der en reduktion i skolernes budgetter på 2,8 mio. kroner i 2016 og 6,72 mio. kroner i 2017 og efterfølgende år.
Reduktionen skulle udmøntes på skolernes decentrale budgetrammer med virkning fra starten af skoleåret 2016 / 2017. Reduktionen er indarbejdet i Budget 2016.
"Det betyder i 2016, at tildelingen til skolerne er reduceret med 2,0 mio. kroner. På skolernes fællesudgifter er der fundet 0,8 mio. kroner. Reduktionen i Budget 2015 blev i budgetforliget suppleret med følgende tekst: ”Folkeskole. Folkeskolereformens udmøntning evalueres efter et år. Herefter tages stilling til eventuelle besparelser på decentrale skolebudgetter.”
Det burde have medført, at der var blevet lavet en udvidelsespoltikken i forbindelse med budgetarbejdet for 2016, hvilket beklageligvis ikke skete. Derfor er der netop på sidste FI-møde rettet op på dette ved at tilføre området 2,8 mio. kroner, der kan bruges i skoleåret 2016/17 til at afhjælpe i forbindelse med overgangen til tildelingsmodellen og øget inklusion på skolerne."