Fortsæt til indhold

Bertel Haarder åbner udstilling på Glasmuseet Ebeltoft

Kulturminister Bertel Haarder deltager i åbningen af den internationale udstilling Ornament på Glasmuseet Ebeltoft

Samfund
Af Martin Schultz

Glasmuseet Ebeltofts store sommerudstilling bliver ”en verden af farver og mønstre”, som er undertitlen på udstillingen Ornament. 15 internationale glaskunstnere af ypperste klasse viser værker, som alle er arbejde med ornamentik og mønstre i bredeste forstand. Kunstnerne er fra USA, Japan, Australien, Tjekkiet, Belgien, England, Tyskland og Danmark. De to lokale Ebeltoft kunstnere Tobias Møhl og Tchai Munch repræsenterer Danmark.
Udstillingen bliver torsdag 21. april kl. 17.00 åbnet af kulturminister Bertel Haarder (V).

Xxx

”Ornamentet, gentagelsen og mønstret har tidligere har haft stor betydning i en række kulturer, men er i den moderne vestlige verden mere eller mindre forsvundet fra kunsten, og lever i det store hele kun videre som ren dekoration,” siger formidlingsmedarbejder ved Glasmuseet Ebeltoft, Pia Bittner.
”Men i glaskunsten er der fortsat en levende tradition for at anvende ornamentik, og med denne udstilling fokuserer museet derfor på ét af glassets særkender og absolutte styrker.