I 2016 var Jesus nok også blevet afvist

"På søndag hører vi fortællingen om, at Jesus under et besøg i Jerusalem går rundt på tempelpladsen og dér kommer i en diskussion, der ender med, at Jesus siger: ”Jeg og Faderen er ét”.
Det var så det, der senere var den religiøse grund til at han blev dømt til døden – at man sagde om ham, at han gjorde sig lig med Gud. Og det måtte man altså ikke.
I dag forholder det sig anderledes – måske endda stik modsat. Hvis du vil noget med dit liv – hvis du vil 'blive til noget', som det hedder – ja så kræves det af dig, at du gør dig selv og din egen tilværelse til det væsentligste fokuspunkt for din opmærksomhed. I dag bliver du ikke forkastet, hvis du guddommeliggør dig selv.
I dag bliver du forkastet som en taber eller et skvat, hvis du ikke dyrker dig selv og stiller dig selv frem som en gud.
”Jeg og Faderen er ét”. I Jesus fra Nazaret møder vi Gud. Vi møder ikke et menneske, der gør sig selv til Gud, men vi møder Gud, der gør sig selv til menneske.
Og forskellen er ikke den samme, så at sige. For når et menneske guddommeliggør sig selv, er det ofte for dybest set at tjene sin egen interesse. Når Gud gør sig til menneske, er det anderledes. Så kommer han til os, som den, der gør sig til en tjener for de andre. Som den, der har de andre som det højeste formål i livet og ikke sig selv. Som den, der gik i døden for de andre. Så i dag var Jesus nok blevet afvist, ligesom han blev det dengang.
Ikke fordi han gjorde sig til Gud, men fordi han ikke i vore øjne gjorde sig til Gud og ikke stillede sig selv frem som en, der var værd at dyrke.
Da Gud gjorde sig til menneske, gjorde han det for netop at vise os, at vi ikke behøver gøre os til guder for at 'blive til noget'. Vi er allerede noget. Vi har allerede umistelig og uendelig værdi i Guds øjne – som mennesker og ikke som guder.
Ellers ville Gud vel ikke have gjort sig til menneske for at kunne gå i døden for os?"