Trækker I stikket Dansk Folkeparti?

?“Kære Per Dalgaard.

Det var med dyb undren, at jeg fra min plads i byrådssalen på sidste uges byrådsmøde fulgte debatten, om Dansk Folkepartis forslag til, hvordan man sikrer, at der fortsat serveres dansk mad i de kommunale børnehaver og vuggestuer i Syddjurs fremover og i samme forbindelse, at de danske juletraditioner bliver bevaret.

Når jeg tillader mig at undre mig, skyldes det, at Dansk Folkeparti fremlægger et sådant forslag. Det er I naturligvis i jeres gode ret til, men I?kunne have gjort det med langt bredere appeal i en anden politisk kontekst.

Nu gik det bare, som man på forhånd kunne forudse, at debatten udeblev totalt.
Kun løsgænger Anette Quist Busk havde som forventet noget at tilføje. Hun stemte for, fordi Dansk Folkeparti ikke skulle have patent på at definere, hvad der var dansk, hvis jeg forstod hende rigtigt efter, at hun havde fortalt, at hun læste Information og havde gjort det siden gymnasiet, og at det havde inspireret hende, at S-partileder Mette Frederiksen løb rundt med et citat i lommen af nu afdøde Anker Jørgensen.

Der bredte sig en formørket stemning i byrådssalen, og den kunne I have undgået, Per Dalgaard, hvis I? havde rejst debatten i et andet forum, som også andre politikere har påpeget.
For eksempel i forbindelse med en seance, hvor både politikere, institutionsledere, bestyrelsesmedlemmer i institutionerne og medarbejdere i samme var tilstede. Det havde været langt mere oplagt.
Jeg har siden bemærket, at du på syddjurs.lokalavisen.dk under et indlæg fra Liberal Alliances Flemming Hansen om temaet har skrevet: “Jeg græmmes. I har ikke mere min agtelse.”

Betyder det, at I?er kommet dertil i Dansk Folkeparti, at I?ikke længere ser jer som en del af den konstitueringsaftale, der blev indgået efter Kommunalvalget i 2013? Er det konsekvensen?

I?øvrigt har du ret i, at den nuværende flygtningekrise er den største politiske udfordring i nyere tid, og at den også får store konsekvenser for kommunerne.

Du har også ret i, at den er en kæmpestor udfordring for nationalstaterne og bevarelsen af deres homogenitet, men symbolpolitik er ikke løsningen.”