Ske, hvad der ske vil - når bare der er frikadeller, jazz, pop og funk til
Syddjurs Bibliotek forener det bedste fra dansk madkultur med det bedste fra amerikansk jazz, pop og funk
???Syddjurs Bibliotek gentager torsdag 28. april successen med Frikadellebibliotek, som det kunne opleves på Kulturnatten i Ebeltoft sidste år.
Denne gang slås dørene op for sultne børnefamilier på Rønde Bibliotek, hvor der udover god mad også vil være god musik for hele familien. Karens Brasserie i Ebeltoft leverer igen en frikadellebuffetmed noget for enhver smag – også for de kræsne. Der vil være frikadeller med gris og med fisk serveret med diverse salater.
Udover den dejlige mad, vil der være liflig musik for hele familien leveret af børnebandet Hyggelyd med Kristian Krog i front.
Der er spisning og showtime klokken 17. Pris: 50 kroner - børn under 3 år spiser gratis. Husk tilmelding inden 20. april til Syddjurs Bibliotek.