Fortsæt til indhold

Så meget stiger benzinen i år

Samfund
Jacob Nielsen

Siden benzinprisen var på sit laveste den 26. februar, er prisen kun gået en vej, og det er op. En liter benzin er således steget med cirka en krone over fire uger - et prishop som er sket, fordi prisen på råolie samtidig er steget voldsomt. Rent fantisk er olieprisen steget hele 65 procent, og det gør, at benzinprisen formentlig skal yderligere op inden årsskiftet, mener olieanalytiker hos Saxo Bank Ole Sloth Hansen ifølge TV 2.

"En stigning på en krone er ikke noget, vi er vant til. Men set i lyset af at råoliepriserne er steget mere end 60 procent, så skulle brændstofpriserne faktisk være steget endnu mere. Der er dog store lagre af benzin i både Europa og USA, så selvom olien er steget i pris, så er listeprisen for benzin ikke steget mere end cirka 10 procent," siger Ole Sloth Hansen til TV 2.
Det får også økonom i investeringsbanken Nordnet, Per Hansen, til at spå, at vi kan forvente yderligere stigning på 30 til 40 øre pr. liter inden årets udgang, så prisen ender på mellem 9,50 og 10,50 kroner alt efter, hvornår på dagen og ugen, man tanker.