Fortsæt til indhold

Få taget PULS'en i Hornslet Kirke

Søndag eftermiddag er der atter PULS-gudstjeneste i Hornslet Kirke med lidt mere fart over feltet end sædvanligt

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Bandleader Thomas Lennert og hans musikere indleder søndagens PULS-gudstjeneste i Hornslet Kirke med Bonnie Raitt nummeret 'I Can't Make You Love Me'.
Det rytmiske fylder sædvanen tro mere, når der er PULS-gudstjeneste, ligesom sprog og tekster er mere nutidige.
Sognepræst Lene Hauge er prædikant.
Hun kridtede banen af på følgende måde, da man tilbage i 2012 startede PULS-gudstjenesterne:
“PULS er en ny type gudstjeneste, hvor menigheden bliver inddraget på en helt anden måde end sædvanligt. Sproget er nutidigt og umiddelbart tilgængeligt. Formen er tænkt påny med blandt andet et ”Hornslet-nadver-ritual”."
Gudstjenesten begynder som altid, når den er rytmisk, klokken 16.
Thomas Lennert og hans Puls-band lader Gudstjenesten tone ud til Madonna nummeret 'Like A Prayer'.