Fortsæt til indhold

Viste kronprinseparret og Mexicos præsident sine bryster

Samfund
Jacob Nielsen

En feminist fra den svenske kvindegruppe Femen valgte torsdag en klassisk metode, da hun ville demonstrere over, at Danmark i disse dage har offiecielt besøg af Mexicos præsident. Hun hev simpelthen op i blusen og viste den mexicanske præsident H.E. Enrique Pena Nieto og Fru Angélica Riveraha og det danske kronprinsepar Frederik og Mary sine bryster, da de passerede ved Kronborg Slot i Helsingør i forbindelse med et besøg på Museet for Søfart.
Feministen med navnet Jenny Wenhammer og hendes bryster blev dog hurtigt pakket væk af betjente fra Nordsjællands Politi. Hvor meget præsidenten og det royale danske følge nåede at se af Jenny, melder historien ikke noget om.

Efterfølgende talte TV 2 med Jenny Wenhammer, som havde denne kommentar til aktionen.

"Jeg er glad for, at jeg nåede at få mit budskab frem. Det er meget forkert, at Danmark og det danske kongehus officielt byder den mexicanske præsident velkommen. Der er tale om en diktator, der er dybt korrupt og får sin politiske modstandere henrettet," siger Jenny Wenhammer til TV 2.