Fortsæt til indhold

Kig indenfor i præstens værksted

Sognepræst Torben Jensen inviterer borgerne med til at arrangere søndagsgudstjenesten 1. maj 2016 i Marie Magdalene Kirke

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

"Lad os lave kirke sammen," lyder det fra sognepræst Torben Jensen, som oplæg til, at han inviterer indenfor i præstens værksted tirsdag 19. april 2016.
Præstens værksted er denne aften konfirmandstuen i Marie Magdalene Præstegaard.
I præstens værksted bliver alle fremmødte bedt om at komme med input til den kommende søndagsgudstjeneste: Hvad skal den indeholde? Hvad skal der synges? Skal der skrives nye bønner til indgang og udgang? Hvordan skal kirken pyntes? Skal der bages nadverbrød?
Ligeledes tager præsten og borgerne et kig på bibelteksterne og finder ud af, hvad der skal med i prædikenen.

Folk er kirke

Marie Magdalene-Koed Menighedsråd har formuleret en vision for arbejdet i Marie Magdalene, Koed og Pindstrup Kirker:
Visionen lyder i alt sin enkelthed: "Menighedsrådets opgave er at lede det kirkelige liv, så menigheden selv kan være med til at lave kirke. Folk er kirke."
Menighedsrådet vil derfor:
være insisterende på at være en del af det lokale, folkelige liv
åbne det kirkelige rum, så folk i sognet selv kan få lov at lave kirke
Det er således i denne kontekst, at Torben Jensen nu åbner sit værksted. Senere på året gør hans kollega, sognepræst Tina Skov Løbner, det samme.

Vejgudstjeneste

Søndag 12. juni inviterer præsterne alle borgere, store og små, på Poppelvej, Kastanievej, Pilevej, Hasselvej og Askevej til at stå for gudstjenesten.
I god tid modtager samtlige husstande en personlig invitation.