Kulturen, hvor knæ er frækkere end bryster

Mit danske navn er "Maya Husted Davidsen", men her i den afrikanske landsby har det fået et twist, og jeg bliver i stedet kaldt det malawiske navn "Mayamiko Majawa". Heldigvis betyder ”Mayamiko” taknemlighed på det malawiske sprog chichewa, som jeg efterhånden begynder at forstå. I 6 uger skal jeg bo hos familien "Majawa" og være en del af hverdagen i landsbyen "Lolo". På trods af flere kulturchok og en primitiv livsstil elsker jeg at bo her!
Intet kan sammenlignes med det liv, som jeg plejer at leve i Danmark. Her er et toilet et hul i jorden, og et bad er en spand is-kold vand fra brønden. Min afrikanske mor laver mad over åben ild, som vi spiser med fingrene. De fleste dage spiser vi "nsima", som er en smagløs majsgrød, der for mig mest er fyld til maven. Alt er anderledes, men jeg tager det med et smil. Det er en unik og spændende mulighed for at opleve Afrika uden filter.

Bryster vs. knæ

Jeg er frivillig på et hospital, et såkaldt Health Care Center, som bliver støttet af Folkekirkens Nødhjælp og supermarkedskæden Bilka. Her lægger jeg dagligt mærke til de mange kulturforskelle, især i forhold til kvinder og deres kropssyn. Hver gang en gravid kvinde bliver undersøgt, er hun meget opmærksomhed på, at hendes knæ hele tiden er tildækkede, men hendes bryster har hun ingen blufærdighed omkring. Sådan er det alle steder! Kvinder i Malawi ammer deres babyer offentligt uden at blinke, hvor de fleste danske kvinder gør alt for at vise mindst muligt bryst. Jeg undrer mig! Det virker som om, at der intet sensuelt er ved bryster, men at de blot ses som babyens kanal til mælk. Flere gange har jeg endda set små børn, der selv hiver morens bryst frem.
Knæ viser man derimod ikke! Selvom her er død-varmt, er det ikke acceptabelt at gå i shorts eller korte kjoler. Hver morgen binder jeg et stort stykke stof om livet, som går helt til anklerne. Det kaldes en "chitenje", og det er sådan alle malawiske kvinder går klædt. Det ligger dybt i deres kultur, at kvinder ikke må vise knæ, da det opfattes som udfordrende påklædning. I starten af min tid her i landsbyen syntes jeg, at det var virkelig fjollet, men nu er jeg selv begyndt at føle ubehag over at vise knæ. Når jeg cykler hiver jeg flere gange ned i nederdelen for ikke at føle mig nøgen. Det er helt sikkert fordi, at jeg nu ved hvordan de lokale tænker.

Malawi's unge mødre

De lokale griner af mig, når jeg fortæller, at jeg er 20 år gammel, ugift og ingen børn har. Det kan de slet ikke forstå. I den malawiske kultur er det normalt, at en kvinde får sit første barn og bliver gift, når hun er mellem 15 og 20 år. I nogle tilfælde sker det endda tidligere. Forleden mødte jeg en 20-årig pige, der fik sit første barn som 10-årig. Nu havde hun tre børn. Hendes livshistorie tog mig et par timer at forstå. Det chokerede mig virkelig! Jeg snakkede med min afrikanske far om det samme aften. Han syntes også, at det er helt forkert, men fortalte mig, at det tit sker i de fattigste familier, da den unge mor flytter ind i mandens familie og derved ikke længere er en økonomisk byrde.
Det er urealistisk og meget specielt, at snakke med en jævnaldrende pige som hende og vide at vores liv og fremtid næsten ikke kan være mere forskellige. Jeg har ikke planer om børn før jeg er mindst 25 år og forhåbentligt er begyndt at føle mig voksen. Her i Malawi bliver kvinderne, eller det er jo blot piger, kastet ud i voksenlivet og går glip af ungdommen. Det er så anderledes at være kvinde i Malawi, at det er svært at forstå. Den 20-årige mor med tre børn virkede glad for sit liv, men jeg synes dog, at hun grinede lidt genert, da hun fortalte mig, at hun var blevet mor i en meget ung alder - lidt som om hun var flov over det.

Fløjet fra den trygge andedam

Jeg skal rejse rundt i Afrika i 4 måneder. I første omgang som volontør for Folkekirkens Nødhjælp i Malawi, og derefter vil jeg rejse videre som backpacker til Zambia, Tanzania og Kenya med fem veninder. Jeg glæder mig til det hele, men er spændt på, hvordan det føles at være væk så længe.
Det er mit første sabbatår. Jeg blev student fra Handelsgymnasium Rønde i sommers og fik derefter lyst til at flyve fra den trygge andedam på et stort eventyr. Sommerferien brugte jeg på at tjene penge og planlægge alt til rejsen. Det var svært at tage afsked med familie, venner og ungeprojektet "Rampen" på Maltfabrikken i Ebeltoft, som jeg siden 2013 har været medskaber, ildsjæl og formand for. Hver eneste dag, når jeg vågner her i den afrikanske landsby, er jeg dog stjerne-glad for, at jeg tog afsted. Det har givet mig en øjenåbner, et oplevelses-boost og en masse indsigt i livsvilkår og kultur i den fattigste del af verden.

Faktaboks: Fakta om Malawi

Fakta om Malawi

Kilde: Folkekirkens Nødhjælp
Fakta om Folkekirkens Nødhjælps volontørprogram Go Global