Fortsæt til indhold

Dagen efter 9. april - hør historien om adelskvinden, der bød nazisterne trods

Efter søndagens Høre Gudstjeneste i Kolind Kirke, fortæller tidligere højskolelærer Poul Smedegaard Andersen om adelskvinden og godsejerfruen Monica Wichfeld, der var en pioner i Lollands modstandsbevægelse

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Der er såkaldt Høre Gudstjeneste søndag i Kolind Kirke. Landsdelspræst for hørehæmmede, Søren Skov Johansen prædiker og forestår gudstjenesten bistået af sognepræst Anne Kirstine Langkjer.
Efter renoveringen af Kolind Kirke kan menigheden glæde sig over, at de, der ikke hører så godt, bliver hjulpet godt på vej af opdaterede teknologiske hjælpemidler.
Det betyder, at ud over teleslynge og højttaler bliver alt, hvad der foregår ved gudstjenesten, tekstet på en skærm.
Gudstjenesten begynder klokken klokken 11, og umiddelbart efter gudstjenesten er der frokost i konfirmandstuen og højskoleftermiddag

Modstandskvinden

De, der har været forbi det smukke og gulkalkede gods, Engestofte, ved bredden af Maribos Søndersø på Lolland er sandsynligvis stødt på navnet Monica Wichfeld.
I Engestofte Kirke, der ligger i tilknytning til herregården, er der nemlig opsat en mindetavle over Monica Wichfeld (født Massy-Beresford), som døde i tysk fængsel 17. februar 1945.
Tidligere højskolelærer Poul Smedegaard Andersen, Hornslet, fortæller efter frokosten historien om den engelske adelskvinde, der blev dansk gift med ejeren af Engestofte og siden pioner for modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig på Lolland i tæt samarbejde med forfatteren Hilmar Wulf, der var erklæret kommunist.
Monica Wichfeld, der også var tæt på Winston Churchill, fik det udvirket således, at Wulf fik stillet en af landarbejderboligerne, som hørte under Engestofte, til sin rådighed.
Engestofte blev via det umage par, adelskvinden og kommunisten, modtageplads for våbennedkastninger

Dømt til døden

Den 13. januar 1944 blev hele familien på Engestofte imidlertid taget af tyskerne. Wichfelds mand og ene søn blev løsladt, men Monica Wichfeld selv blev ført til Dagmarhus og senere Vestre Fængsel. Hun benægtede ethvert kendskab til de forhold, tyskerne forelagde hende.
Den 12. maj. 1944 blev hun imidlertid stillet for en krigsret der dømte hende til døden som den første kvinde under besættelsen.

Livsvarigt fængsel

Hun blev opfordret til at søge benådning, men nægtede i første omgang dette.
Senere gik hun med til det, og dommen blev ændret til livsvarigt tugthus. Flere inden for humanitære hjælpeorganisationer søgte nu at få de tyske myndigheder til at lade hende forblive i Danmark, men da der ikke var noget tysk tugthus for kvinder i Danmark, besluttede tyskerne alligevel at sende hende til Tyskland, hvor hun 2. juni 1944 overførtes til et tugthus i Cottbus i den østlige del af Tyskland sammen med flere andre danske modstandskvinder bl.a. fra Hvidstengruppen.

Døde af lungetuberkulose

I forbindelse med den russiske fremmarch blev hun sammen med sine medfanger 2. februar 1945 overført til et fængsel i Waldheim.
Hun pådrog sig her en lungetuberkulose, der sammen med hendes svækkede tilstand medførte døden .
Poul Smedegaard Andersen har tidligere holdt en række foredrag om Hvidstengruppen og ikke mindst nænsomt beskrevet efterkommernes skæbne i årene efter krigens afslutning.
Monica Wichfelds svigersøn, den kendte modstandsmand Flemming B. Muus, og datteren Varinka Wichfeld Muus sørgede i bøger udgivet efter 2. verdenskrig at brede historien om Monica Wichfelds liv og levned ud til eftertiden.
Godsejer Frederik Lüttichau født og opvokset på Møllerup Gods ejede og drev i en periode frem til 2011 Engestofte Gods.