Tilbage til livet efter fire blodpropper

”Uden genoptræning på Hammel Neurocenter havde jeg ikke været så langt, som jeg er nu.”
Sådan siger Janne Kristensen. Hun er netop fyldt 50 år og er hjerneskadet efter en blodprop for seks år siden. Siden fik hun endnu tre blodpropper, og foruden at både hendes venstre arm og venstre ben er skadet, døjer hun også med hukommelsen.
Efter den første blodprop var Janne Kristensen indlagt til otte ugers genoptræning på Hammel Neurocenter, hvor hun selv havde arbejdet som sygeplejerske i tre et halvt år. Her fik hun god hjælp til at få gang i kroppen igen. Derfor er hun både fortørnet og ked af, at en sparerunde nu truer Hammel Neurocenter.
”Det går så meget viden tabt, når man fyrer personalet. Når hospitalet måske om nogle år igen skal ansætte personale, så kræver det lang oplæring så det nye personale kan passe hjerneskadede patienter,” siger hun.

Plejehjemsplads

På grund af skaderne efter den første blodprop kunne Janne Kristensen ikke bo i sin gamle lejlighed. Hun og hendes dengang 14-årige søn fik anvist en plejehjemsplads, indtil der var en ledig lejebolig.
”Heldigvis så min søster, at der var en tom lejlighed her, det var jo uværdigt både for min søn og mig, at vi skulle bo på plejehjem,” fortæller hun.
Janne Kristensen har trods sine nye og svære livsvilkår både en god humor og en jernvilje. Det er lykkedes hende at træne så meget, at hun har sagt farvel til hjemmeplejens syv daglige besøg, som hun fik i starten.

Farvel til bleen

Efter blodpropperne led hun af inkontinens og måtte bruge ble. Med ihærdig træning hos fysioterapeuten fik hun kontrol over sin vandladning og slap for bleen.
”Træningen var på mit initiativ, ikke alene er det en lettelse for mig selv, men det sparer også kommunens udgifter til bleer,” siger hun om blot et af flere områder, hvor hun har trænet ihærdigt for at klare sig selv, og hvor andre kunne få gavn af hendes erfaring.
Personer med senhjerneskade er en af de dyreste patientgrupper blandt de handicappede. Janne Kristensen mener, at der kan spares mange penge ved at tilbyde ekstra træning og lave erfaringsgrupper for hjerneskadede, så hjerneskadet.dk's slogan 'Liv der reddes - skal også leves' kan blive virkelighed.
Efter seks år som hjerneskadet har hun selv 'opfundet' en del systemer for at klare hverdagen i den hyggelige lejlighed i Viborg.
”Det ville være godt, hvis Hammel Neurocenter hvert eller hvert andet år kunne invitere tidligere patienter på en uges genopfriskningskursus, hvor man kunne idéudveksle med ligestillede og lære om de nyeste hjælpemidler,” siger hun.
”Kommunalt ansatte ergo- og fysioterapeuter ved ikke nok om nye hjælpemidler, den viden har de på neurocentret, og det ville være oplagt at bruge nogle af disse ressourcer på tidligere patienter, nu hvor der tilsyneladende ikke er den store søgning til hospitalet,” siger hun.
”På sådan er kursus kunne man også få rådgivning om, hvordan man klarer et sexliv, når man bruger ble og andre ting, som er svært for en hjerneskadet,” siger hun.

Huskesedler

Hun klarer sig selv med lidt hjælp fra sit netværk, men hverdagen kræver grundig planlægning. I køkkenet hænger et ugeskema, og i badeværelset hænger sedlen med listen over sæbe, shampoo og det tøj som hun skal ha' klar før badet.
”Hvis jeg mangler for eksempel et håndklæde, så starter jeg på at vaske tøj, jeg mister fokus og glemmer alt om badet. I starten brugt jeg en hel dag på at lave mad, men maden var kold, når jeg skulle spise. Nu er mit system, at hvis jeg skal spise kl. 18, så regner jeg tilbage for at finde ud af, hvornår jeg skal starte med kartoflerne,” fortæller hun.

Æggeuret

Et æggeur er hendes trofaste følgesvend, for alt for mange gange har hun glemt en gryde på komfuret. Nu starter hun æggeuret, når maden sættes på komfuret, og dermed har hun for længst sagt farvel til kommunens madordning med glaskartofler og jordbærgrød på det tidspunkt, hvor alle andre spiser friske jordbær.
Janne Kristensens netværk har været en stor hjælp, og hendes stædighed og målrettede træning betyder, at hun nu lever et rimeligt liv.
På hverdage står hun op kl. 7 og har faste rutiner fra morgen til aften, ellers kan hun g sidde i sofaen hele dagen og blive ved med udskyde bad, indkøb og andre gøremål. En anden regel er, at hvis hun skal købe slik, cigaretter og andet usundt, så skal hun gå til Fakta, hvor hun ellers kører på sin crosser.

Forfra med færdigheder

Selv om hun, som hun siger nu lever et rimeligt normalt liv, så har det ikke været uden omkostninger. Under genoptræningen fik hun en depression og forsøgte at tage sit eget liv.
Både for hende og alle andre hjerneskade-patienter gælder det om at forholde sig til virkeligheden.
”Efter blodproppen vågner man op som en anden person, og man skal genlære mange færdigheder. På hospitalet tænker man, at man kan klare det hele, når man kommer hjem, for man kender jo sit badeværelse og køkken. Men det kan man ikke, og der går lang tid, før man vil erkende det, ” siger Janne Kristensen.