Fortsæt til indhold

Her var der stormflod

Samfund
Jacob Nielsen

Stormrådet har i dag erklæret stormflod i dele af Danmark som følge af onsdag aften og nats ekstrem høj vandstand, som indtraf efter at havvandet trak sig tilbage fra Østersøen.

Rådet har afgjort, at der var stormflod i følgende geografiske områder:

• Jyllands østkyst syd for den gamle Lillebæltsbro samt øerne udfor
• Fyn syd for den gamle Lillebæltsbro og syd for Slipshavn ved Storebæltsbroen samt øerne udfor
• Sjælland øst og syd for Karrebæksminde og rundt til syd for Københavns Nordhavn samt øerne udfor, herunder Lolland, Falster og Møn
• Bornholm
Stormrådets afgørelse betyder, at skaderamte i de udpegede områder har mulighed for at søge om erstatning for skader på bygninger og indbo, der er opstået som følge af stormflodens oversvømmelser, skriver brancheorganisationen Forsikring og Pension.