Fortsæt til indhold

Gør som ti ud af ni - det er demokrati

Udvalget for Gentænk Borgerinddragelse er nu klar til arbejdet

Samfund
Arkiv

?Borgerne skal i fremtiden inddrages mere i udviklingen af Syddjurs Kommunes politiker og planer. Derfor har byrådet nedsat et midlertidigt udvalg med titlen Gentænk Borgerinddragelse, der allerede til sommer skal aflevere en række anbefalinger til byrådet.

Ved byrådsmødet 21. december blev de sidste medlemmer af udvalget godkendt. De syv skal sammen med de allerede udpegede byrådspolitikere forme udvalgets arbejde.

“Jeg er spændt på det arbejde, som venter. De syv ny udpegede medlemmer er ildsjæle på vidt forskellige områder og deres engagement vil give en tyngde i udvalgets arbejde. Samtidig vil de kunne udfordre os medlemmer fra byrådet, der ofte kan have en fastlåst forestilling om borgerinddragelse. Jeg kan allerede nu sige, at vi også vil invitere kommunens borgere til at give deres mening til kende,” udtaler formand for Gentænk Borgerinddragelse Christian Haubuf i en pressemeddelelse fra Syddjurs Kommune.

Det midlertidige udvalg skal afrapportere til byrådet på deres møde i juni i form af en række anbefalinger, som byrådet vil behandle.