Fortsæt til indhold

Invester i mennesker og naturen

Svar på denne uges kommentar i Adresseavisen Syddjurs

Samfund
Af Kirstine Bille, på vegne af SF's byrådsgruppe i Syddjurs:

"I Lokalavisens leder efterlyses i denne uge SF´s holdning til, at kommunekassen i Syddjurs har rundet de 200 millioner.
Læs: Kommentar: Rykker SF forud for Kommunalvalget 2017?
Her er det helt korte svar:
I SF mener vi, at kassebeholdningen er stor. Vi mener ikke, at vi alene af den grund skal bruge løs af pengene for at få kassebeholdningen ned. Men vi mener, at der en del steder er grund til at forbedre den kommunale service.
Vi kan blandt andet pege på en forbedret normering i vores daginstitutioner, en styrkelse af klubtilbud og ungdomsskole, flere varme hænder i ældreplejen, en forbedret glatførebekæmpelse og en større indsats på natur- og miljøområdet.
Det er emner, som vi vil bringe i spil i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.
Investeringer i mennesker og naturen kan altid betale sig."