Fortsæt til indhold

Ville du, kære læser, sætte tænderne i denne aftenmenu?

Samfund
Arkiv

Da Jette Schnack Petersen nytårsaften så sin mors nytårsmenu fra Gribskov kommune, blev hun rasende og lagde dette billede ud på de sociale medier. Billedet viser den nytårsmenu, som Gribskov Kommune tilbød sine ældre.
Maden bliver tilberedt og bragt fra Det Danske Madhus.
Jette fortæller, at hun sjældent er imponeret over kvaliteten af den mad, der bliver serveret, men alligevel havde hun forventet, at nytårsmaden var bedre end den, hun ser til hverdag.
"Jeg valgte at dele billedet, fordi jeg blev så vred over, at man ikke engang på en nytårsaften kan gøre tingene bare lidt mere festlige. Det må kunne lade sig gøre at servere et indbydende måltid til dem, der ikke selv kan lave deres egen mad mere," siger Jette til TV 2.
Direktøren for Det Danske Madhus, Henrik Solkær, erkender, at maden på billedet ikke fremstår særlig appetitlig, men understreger, at det ikke er deres erfaring, at de ældre er utilfredse med maden.
Hvad synes du kære læser? Skriv gerne din kommentar i Facebook-opslaget under denne artikel: