Albohus skifter ud på holdet
Murerfirma Bent Klausen bliver ny partner i Albohus
Fra årsskiftet omstruktureres partnergruppen bag Albohus, Grenaa.
Murerfirmaet Rasmus Jakobsen har valgt at fokusere på den stigende vækst i kerneområderne i egen virksomhed og træder derfor ud af Albohus. Ind træder Murerfirma Bent Klausen ApS, som fremover vil være murerleverandør.
Murerfirma Bent Klausen blev grundlagt af Bent Klausen. I dag har sønnerne Jan og Kim Klausen overtaget familiefirmaet, og de ser frem til at samarbejdet med Albohus:
”Albohus er en attraktiv og oplagt samarbejdspartner for os, da vi har kvaliteten til fælles. Albohus bygger unikke og lækre huse, og det vil vi gerne bidrage til med vores ekspertise inden for murerfaget. Og så har vi jo også kærligheden for håndværket til fælles”, fortæller Jan Klausen, indehaver af Murerfirma Bent Klausen ApS.
.