Død mand er nu identificeret
bs
Efter at Østjyllands Politi onsdag bad offentligheden om hjælp til at identificere en person, som blev fundet død den 11. januar i Aarhus, er det nu lykkedes.
'I dag har politiet fået identificeret ham som værende en 18-årig mand fra Slovakiet, der har været studerende i byen. Han blev dels identificeret på baggrund af et samarbejde med de slovakiske myndigheder og hans familie i Slovakiet samt en henvendelse fra hans uddannelsessted i Aarhus,' lyder det i pressemeddelelsen.
Ifølge politiet er der ikke noget mistænkeligt omkring dødsfaldet.