En af Folketingets mest markante og magtfulde figurer kommer til Mørke
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl til offentlig møde på Lindegården mandag aften
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl runder Mørke og Lokalcenter Lindegården mandag aften.
Dansk Folkepartis formand har i en lang årrække efterhånden været en markant nøglefigur i det politiske spil på Christiansborg, og det bliver han også i den kommende periode efter dannelsen af den ny trekløverregering. Samtidig har han en række møgsager at kæmpe med i sit eget parti i kølvandet på Morten Messerschmidt-skandalen, hvor partiet blev afsløret i misbrug af EU-støttekroner.
Aktuelt spøger et kommende samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som Kristian Thulesen Dahl selv åbenlyst ser en fremtidig mulighed i efter, at Socialdemokratiet og partiets normale samarbejdspartner, Det Radikale Venstre, har bevæget sig væk fra hinanden i centrale politiske spørgsmål - blandt andet på flygtningeområdet.
Kristian Thulesen Dahls aner er i øvrigt radikale. Hans afdøde far var i 1970'erne var radikal kredsformand, men foretog siden et politisk skifte af de sjældne - til Fremskridtspartiet.
Et tema, som det vil være naturligt at spørge manden fra Thyregod om mandag aften.
Lokalforeningerne på Norddjurs og Syddjurs står bag mødet, hvor alle er velkomne at være med på en lytter og stille spørgsmål.
Der er politisk kickoff klokken 19.