Aarhus vil beholde kønsopdelt svømning
Et forslag om at lukke for kønsopdelt svømning møder massive protester
Fællesbad er naturligt
Underskrifterne er givet i protest mod et forbud mod kønsopdelt svømning, som byrådet skal tage stilling til i mødet onsdag aften.
I det vestlige Aarhus har der hidtil været svømning kun for kvinder, hver lørdag i den kommunale svømmehal Gellerupbadet.
Og det vil et politisk flertal med Venstre i spidsen have sat en stopper for.
- Børn og voksne skal lære, at det er fuldstændig naturligt at bade sammen uanset religiøs overbevisning. (...) Derfor er det en bjørnetjeneste og ikke et integrationsmæssigt tiltag, når der opstilles særtilbud, hedder det i forslaget fra Venstre.
LÆS OGSÅ: "Vi går til svømning, fordi vi er frie"
Gellerupparken protesterer
Blandt andet afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken protesterer mod forslaget.
Her mener man, at muligheden for at deltage i kvindesvømning netop aktiverer kvinder, og ikke isolerer dem.
- Kønsopdelt svømning har ikke påvirket integrationen i en forkert retning før, men vi er bange for, at dette forslag vil skubbe integrationen længere væk. Sådan lyder det i et åbent brev til byrådet fra Yussef Abdul Kader, formand for Brabrand Boligforening, Gellerupparken.
Lempelse i forslaget
Venstres forslag mod svømningen blev stillet sidste forår, og skete i kølvandet på, at Berlingske kunne fortælle at Hovedstadens Svømmeklub får offentlig støtte for at tilbyde kønsopdelt svømning i bydelen Tingbjerg.
Siden forslaget blev stillet, har Venstre dog ændret i ordlyden, så partiet nu i stedet vil forbøde den kønsopdelte svømning - inden for den offentlige åbningstid, skriver Ritzau ifølge Berlingske.
Foreningerne som bruger svømmehallerne uden for den normale åbningstid, kan derfor stadig udbyde kønsopdelt svømning, hvis de ønsker det.