Fortsæt til indhold

Johnny Logan i Tirstruphallen

Mister Eurovision spiller op til fest lørdag 25. februar

Samfund
Af Janni K. Nielsen

?Tirstrup Hallen, Tirstrup-Balle IF og Tirstrup Borgerforening arrangerer koncert med den irske verdensstjerne Johnny Logan, også kendt som Mister Eurovision, lørdag 25. februar i Tirstruphallen.

Johnny Logan har, som den eneste sanger i historien, vundet Eurovisionen hele to gange, samt en tredje gang som komponisten bag det vindende nummer “Why me” i 1992.

Inden koncerten kan du fra klokken 18.00 købe smørrebrøds-buffet i Birkehuset, som ligger i forbindelse med hallen. Koncerten starter klokken 21.00 og billetter kan købes via Billetlugen.dk

Når Johnny Logan går af scenen, fortsætter festen med live musik fra bandet Zlisten indtil klokken 02.00, hvor arrangementet slutter.