Fortsæt til indhold

Letbanearbejde påvirker nedre del af Nørrebrogade weekenden over

Arbejdet starter fredag aften

Samfund
Arkiv

Fredag aften begynder Aarhus Letbane at grave kabelrør til letbanens strømforsyning på tværs af Nørrebrogade.
For at mindske gener for trafikken langs Nørrebrogade mest muligt, har Aarhus Letbane fået dispensation til at arbejde døgnet rundt over weekenden.
Gravearbejdet starter klokken 18 og fortsætter weekenden ud, skriver letbanefirmaet i en pressemeddelelse.
Arbejdet udføres i det nordgående spor på Nørrebrogade på strækningen mellem Knudrisgade og Nørre Boulevard. Langs denne strækning vil det nordgående spor være totalspærret, ligesom der vil være spærret for udkørsel fra Kirkegårdsvej mod Nørrebrogade.
Bilister vil derfor over weekenden opleve en omlægning af trafikken.
På strækningen mellem Knudrisgade/Nørregade og Nørre Boulevard/Vennelyst Boulevard skal bilister fra begge retninger på Nørrebrogade deles om det sydgående spor.
Bilister fra det nordgående spor sendes over i det sydgående spor, mens bilisterne, der skal sydpå, må nøjes med kun én vejbane.
Fra henholdsvis Knudrisgade/Nørregade og Nørre Boulevard/Vennelyst Boulevard kan bilisterne atter fordeles mellem hver sit spor.
dp