Fortsæt til indhold

Den behøver ikke ligge i Herning men

Samfund
Af Jacob Hove

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) siger til DR, at beslutningen om at placere den nye politiskole i Herning godt kan ændres.
Det lyder umiddelbart godt for Vejle, der har kæmpet om at få skolen til byen og er klar med lokaler, som politiet kan rykke ind i, nemlig den gamle sygeplejeskole på Soldalen.
Men, der er et men.
Den konservative leder fastholder nemlig, at der skal være tale om nybyggeri:
"Det er bedst for dansk politi, at det bliver nybyggeri," siger han til Ritzau ifølge TV 2
Pape Poulsen mener blandt andet, at politiet har brug for nye lokaler til at træne blandt andet terrorhåndtering.
Det er dog ikke alle, der er interesserede i nye lokaler og dermed er Vejle igen inde i varmen.
Retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) siger til Berlingske:

"Justitsministeren udmelding ændrer ikke særlig meget. Det er jo ikke geografien, vi har interesseret os for. Vi er græskkatolske med, om politiskolen kommer til at ligge i den ene by eller den anden by. Det vigtigste for os har været at finde en løsning i eksisterende bygninger, så vi hurtigst muligt og til en fornuftig økonomi kan komme i gang med at uddanne de mange ekstra betjente, som dansk politi har hårdt brug for."