Fortsæt til indhold

Det skal være slut med ulovlig bilskrotning

Nyt samarbejde i kommunen skal øge kontrollen på skrotning af biler

Samfund
Arkiv

Alt for mange biler skrottes ulovligt.
Derfor vil Aarhus Kommune i et tværkommunalt samarbejde nu foretage særlig kontrol med opbevaring og bortskaffelse af skrotbiler.
Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse. Miljøstyrelsen anslår, at 20-25 procent af alle bilskrotninger foregår ulovligt.
Der kan både være tale om ulovlig bilophugning og ulovlig eksport af skrotbiler i form af hele biler eller brugte reservedele.
Derfor vil Aarhus Kommune i samarbejde med Norddjurs og Syddjurs Kommuner nu foretage kontrol med opbevaring og bortskaffelse af skrotbiler ved både autoværksteder, bilforhandlere og bileksportører.
Samtidig vil kommunen i samarbejde med Skat gennemføre kontrolaktioner på Aarhus Havn, hvor containere med skrotbiler og brugte reservedele vil blive undersøgt inden eksport.
”Private bilejere har svært ved at vurdere, om opkøbere af skrotbiler bortskaffer bilen til miljøgodkendt ophugger eller på illegal vis. Derfor kører vi i 2017 en kampagne, hvor vi ved miljøtilsyn og kontrolaktioner sætter fokus på bortskaffelsen af skrotbiler. Ved kontrolkampagnen på havnen vil vi samtidig undersøge, om der er nye virksomheder i branchen, som skal have et ekstra miljøtilsyn,” siger biolog Jens Tikær Andersen fra Teknik og Miljø.
logy