Fortsæt til indhold

Fodboldklub har genfundet troen på fremtiden

Lystrup IF’s fodboldafdeling indkaldte tirsdag til krisemøde for at sikre fremtiden. Over 80 mennesker mødte op

Samfund
Danni Paulsen

“Tænk sig, hvis vi havde siddet tre mand og en kop tør, gammel kaffe. Det havde været skrækkeligt,” griner Torben Märcher gennem telefonen, da Lokalavisen onsdag fanger ham til en snak.
Formanden for Lystrup IF's fodboldafdeling er en glad mand, for aftenen forinden var der krisemøde i klubhuset. Men fornemmelsen af en fodboldklub i dyb krise er væk.
“Det væltede ind, og der dukkede flere end 80 mennesker op, så vi havde et klubhus fyldt til bristepunktet,” fortæller han.

Fik uddelegeret det halve

I sidste uges avis beskrev Torben Märcher en fodboldklub med en organisation i fare for at bryde sammen.
De mange driftsopgaver var blevet for meget for klubbens få frivillige - ikke mindst i bestyrelsen, hvor tre af seks medlemmer er på vej ud.
Derfor kaldte man til krisemøde i et desperat forsøg på at skaffe frivillighjælp. Og det lykkedes langt hen ad vejen.
På vinduer bag i lokalet var der hængt 44 opgavebeskrivelser op, og på dem var enten en rød eller grøn post-it. Rød for 'ledig' og grøn for 'taget'. Og så kunne folk ellers skrive sig på. Opgave-dating, blev det kaldt.
“Der var ikke match på alle. Da vi startede, havde vi én grøn og 43 røde, og da vi sluttede, var der 28 grønne. Så der er stadig lidt at tage af. Men Rom blev heller ikke bygget på én dag,“ siger Torben Märcher.

Tro på fremtiden

Det var især de tunge bestyrelses- og udvalgsposter, der ikke var så megen rift om. Ikke desto mindre er der i klubben stor glæde over aftenens resultat.
“Det havde været naivt at tro, at samtlige opgaver var blevet fordelt. Vi er i markant bedre humør efter mødet, end vi var før, og der er en tro på, at det hele nok skal lykkes,” siger afdelingsformanden, som især var imponeret over det store fremmøde.
“Det var så fedt - og et dejligt signal fra lokalområdet. Jeg blev bekræftet i, at der er vilje, evne og tid blandt de lokale,” siger han og afslører, at den mest eftertragtede post var i festudvalget.
“Vi har tidligere holdt en årlig 'trænerfest', men nu er det selvfølgelig oplagt at gøre det til en stor 'frivilligfest'. En god, årlig sammenkomst, som er en slags påskønnelse. Vi kan ikke aflønne folk, men vi kan godt påskønne dem, og det er vigtigt at huske.”