Thorsø ser på fremtiden
Torsdag 26. januar inviterer Thorsø Håndværker og Borgerforening til visionsaften i Thorsø Pavillon.
“Vi vil gerne sætte fokus på fremtiden i Thorsø denne aften. Thorsø er en velfungerende by med et stort frivilligt engagement, og det er noget, vi vil fastholde også i fremtiden,” siger formanden for Thorsø Håndværker- og Borgerforening, Martin Bjerregaard Jensen i en pressemeddelelse.
Foreningen har fået tre af byens ildsjæle til at komme med et visionsoplæg for byen og fremtiden, nemlig Dan Brandt, formand for Thorsø-Tungelund IF, Mette Gordon, formand for skolebestyrelsen ved Tungelundskolen, og Erik Bertelsen, formand for Thorsø Menighedsråd og medlem af Favrskov Kommunes ældreråd.
De tre oplæg efterfølges af en debat, og det er foreningens håb, at der ud af mødet kan komme ideer til indsatsområder, som enten borgerforeningen eller andre kan arbejde videre med. Mødet begynder kl. 19. Alle er velkomne, og foreningen sørger for forplejning undervejs. logy