Fortsæt til indhold

Danfoss-formand opfordrede til politiskole i Sønderborg

Jørgen Mads Clausen har ifølge Berlingske sendt mail til statsministeren med opfordring til at placere politiskolen i Sønderborg

Samfund
Arkiv

Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformanden for Danfoss, har opfordret statsminister Lars Løkke Rasmussen til at placere den nye politiskole i Sønderborg.
Det skriver Berlingske på baggrund af en aktindsigt fra Statsministeriet.
Jørgen Mads Clausen sendte ifølge avisen en mail til Lars Løkke Rasmussen 17. november 2015, dagen efter at et flertal i Folketinget var blevet enige om at oprette en ny politiuddannelse i Vestdanmark.
Jørgen Mads Clausen skriver bl.a. at der er “stærke kræfter på begge sider af grænsen, som ønsker båndene styrket”.
"Jeg håber, at det samme stærke samarbejde kunne ske for en politiskole i Sønderborg. Jeg håber, at du vil arbejde for det," skriver Jørgen Mads Clausen i mailen.
Berlingske skriver desuden, at også flere borgmestre har kontaktet statsministeren med ønske at blive hjemsted for politiskolen.
Regeringen har siden peget på Herning, som hjemsted for den nye politiskole, men det er der ikke i øjeblikket flertal for.

Den gamle sergentskole er i spil som politiskole.