Fortsæt til indhold

Discountkonge åbner Rema 1000 i Risskov

Den 45-årige købmand Thomas Fisker åbner Risskovs anden Rema 19. januar på Nordre Strandvej

Samfund
Af Alexandra Bach

Når dørene åbnes torsdag, er det er ikke første gang, at Thomas byder velkommen i en ny butik. Han har de sidste fire år haft en Rema 1000 i Randers, hvor han er blev kåret som årets vækstkonge i 2015.
Thomas der har mere 25 års erfaring fra detailbranchen fortæller, at det for ham i første omgang handler om at få godt gang i den nye butik i Risskov, men at han på sigt gerne vil vinde årets vækstkonge igen.
”Jeg havde jo et fantastisk år i Kristrup i 2015. Jeg fik pokalen som årets vækstkonge, som er den Rema 1000, der vækster mest i forhold til året før. Jeg vil sindssygt gerne være årets vækstkonge igen, men nu det først og fremmest vigtigt for mig at komme godt i gang her i Risskov,” siger Thomas fra Randers og fortsætter:
Det der betyder allermest for mig nu, er at vi får bygget en rigtig lækker og dejlig butik, og at vi får den præsenteret for kunderne, men selvfølgelig vil jeg gerne have pokalen igen, fordi det er jo ens betydning med, at kunderne sætter pris på, det man arbejder med.”

Godt personale og friske råvarer

Thomas fortæller, at han rigtig gerne vil tage det, der lykkedes i Randers med til Risskov.
”Det jeg tror, der var med til at gøre butikken populær blandt kunderne, har nok været de mål, jeg satte for butikken i Randers. Det var, at jeg vil have en butik med det flinkeste og mest serviceminded personale. Så vil jeg også have en ren og pæn butik, og ikke mindst køre rigtig meget på friskhed på frugt, grønt og alle vores ferskvarer. Det tager jeg med, og det er jeg ikke i tvivl om, at de også sætter pris på i Risskov.
Thomas var rigtig glad for sin tidligere Rema, men det var en blanding af at et ønske om at prøve noget nyt, og nogle chefer i Rema, der gerne ville have Thomas til at åbne den nye butik i Risskov.
”Jeg havde luftet tanken, at hvis der kom et projekt, så kunne jeg godt tænke mig at være med. Og så blev jeg spurgt, om det kunne være noget for mig. Rema 1000 er ikke så repræsenteret i Aarhus, som man er f. eks. i Randers, og jeg ved, at Rema 1000 rigtig gerne vil præsentere sig mere i Aarhus, så det vil jeg egentlig gerne være med til,” siger han og tilføjer:
”Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer med nogle kvaliteter, som også vil passe godt til Aarhus, og skal Rema brede sig mere i Aarhus, så tror jeg også, at det er vigtigt, at de får nogle dygtige købmand, som viser, hvad Rema kan herude,” siger han.
Når dørene slås op på torsdag, vil der være åbningstilbud, blive delt gratis buketter ud til de første 200, og så vil der være nogle smagsprøver.
”Der skal ske det, at vi skal servicere vores kunder, og så håber jeg, at folk er spændte på at se, hvad vi også kan i en spritny Rema 1000,” fortæller Thomas.