2.500 fartbøder for retten
Sidste sommer fik mere end 2.500 bilister en bøde på en enkelt dag, da Nordsjællands Politi indledte 'blitz-krig' på Helsingørmotorvejen. I følge bilisterne var skiltningen forkert og bøderne urimelige. I næste uge starter restssagen
Bltzen glødede den sommerdag på Helsinøgmotorvejen, da en enkelt fotovogn, en såkaldt ATK'er' fotograferede mere end 2.500 bilister, der overskred hastighedsgrænsen i vejarbejdet på strækningen.
Dagen var den 29. juli 2015 og. Et sted mellem 160 og 170 af dem, der gik i fælden blev – ubetinget eller betinget - frakendt kørekortet. De frakendelser skal nu køre for Retten i Lyngby og sagen starter den 23. januar.
I dagene efter at politiets fotovogn havde blitzet de mange bilister, rejste sig en storm mod politiet. Borgere skrev læserbreve til avisen, der blev oprettet facebook-gruppe og de som var røget i fotofælden var rasende.
Grunden var, ifølge de mange bilister, at skiltningen på stedet var yderst mangelfuld, hvilket altså førte til at passerende bilister kørte for hurtigt. Uden at vide det.
At man kan udskrive mere end 2.500 bøder udskrevet på en enkelt dag fra en enkelt fotovogn på et sted, mener Poul Bach, der er advokat og som fører sagerne for de mellem 150-160 bilister, der - ubetinget eller betinget - har mistet deres kørekort efter at være blevet fotograferet i vejarbejdet, er urimeligt.
Poul Bach mener, at de mange bøder er udskrevet på et grundlag, der er utilstedeligt og urimeligt. De mennesker han repræsenterer er ganske almindelige borgere, der for en dels vedkommende aldrig før har fået en bøde, siger han.
”Nogle af dem er ældre damer. Sådan nogle bilister man bliver irriteret over i trafikken, fordi man synes de kører for langsomt. Nu har de pludselig mistet kørekortet,” siger Poul Bach, der mener, at skiltningen på den pågældende strækning af Helsingørmotorvejen tæt på Hørsholm har været mangelfuld og at det er derfor så mange bilister kørte direkte i fartfælden.
”Mit bud er at kameraet har været rødglødende. Når man skilter så fejlagtigt og dårligt at folk ikke kan se skiltningen, så har den ikke været der og man undergraver tilliden til det offentlige som retfærdig myndighed og politiet som ordensmagt, der passer på folk,” siger han.
Uansvarligt politi
Poul Bach er tydeligt indigneret over politiets ageren i sagen om fotovognen på Helsingørmotorvejen. Han mener politiets begrundelse for at udstede de mange bøder på motorvejen ikke holder vand. For, hvis det virkelig var så grelt, så skulle man have været tilstede med politibiler og betjente.
”Politiet officielle begrundelse var at man ville beskytte vejarbejderne, der arbejdede på stedet. Men hvis det var tilfældet og så mange kørte for stærk, som de hævder, så er det direkte uansvarligt ikke at få det stoppet. Det kunne man have gjort med en patruljevogn på stedet. Så det er ikke så mærkeligt at folk bliver sure . Man kan ikke få en politibetjent ud, hvis man har haft indbrud, men man kan tage 2.500 i en fartfælde på få timer. Så kan man ikke undre sig over at folk får mistillid til myndighederne, når man på den måde lokker folk i en fælde. Hvis nu man holdt ved skoler eller steder, hvor der reelt set er tale om, at der kan opstå farlige situationer, så ville det have sin berettigelse,” siger advokat Poul Bach.
Naturligvis kan man ikke på forhånd sige, hvad sagens udfald bliver, men Poul Bach er optimistisk.
Altså … jeg ville ikke føre sagen hvis ikke jeg troede jeg kunne vinde, men det er i sidste ende dommeren, der afgør det,” siger han. Sagen begynder den 23. januar i Retten i Lyngby og der afsiges dom den 3. februar samme sted
At sagen skal løbe over tre dage forklarer Poul Bach.
”Det er simpelthen fordi, der skal afhøres en del vidner. Der er politifolk og mange af de anklagede, der skal vidne.”