17-årig bag fakkeloptog i Ulstrup
Andreas Samsung Thomsen forsøger at løfte hel by videre i sorgen
Stemningen i Ulstrup er trykket efter en familiefar sidste mandag slog sin familie og sig selv ihjel i parcelhuset i Amstrup Bakker.
LÆS: Nyt om Familien: IT-konsulenten Morten dræbte sin hustru og fire børn
En af dem der forsøger at løfte byen ud af sorgen og se fremad, er 17-årige Andreas Samsung Thomsen, der har taget initiativ til et fakkeloptog fra Ulstrup Skole og hen til parcelhuset i Amstrup Bakker.
Det foregår torsdag 19. januar klokken 19.30.
"Jeg kender ikke familien personligt, men flere af mine venner kendte den ældste datter, og da de er helt knuste, besluttede jeg mig for at lave et fakkeloptog. For at være der for dem. Det her skete i min by og nu skal vi vise, at vi står sammen. Vi skal hjælpe Ulstrup fremad," forklarer han.
"Jeg tror ikke helt, det er gået op for mine venner, at hele familien er væk. Og det her er en måde at bearbejde sorgen på."
TV: Masser af politi ved død families hus
Hjælpe Ulstrup fremad
Hvorfor blev det lige dig, der arrangerer et fakkeloptog?
"Det ved jeg ikke. Jeg tænker meget på min by og fællesskabet. Hvordan kan vi hjælpe Ulstrup fremad," forklarer Andreas Samsung Thomsen, der tidligere har været formand for elevrådet på Ulstrup Skole og deltaget i et ungdomsråd, der skulle udvikle Ulstrup. Det blev kaldt 'De unge hoveder'.
"Jeg er ikke interesseret i, at det er min person der kommer i fokus, det handler om Ulstrup," pointerer han.
På mandag har han et møde med flere foreninger fra byen, blandt andet Lions og grundejerforeningen, for at koordinere fakkeloptoget.
LÆS: Politiet: Far dræbte kvinde og fire børn - og tog sit eget liv
400 fakler er klar
Grundejerforeningen Amstrup Bakker har doneret 400 fakler, mens flere private, en del af dem så langt fra som syd for Århus, har doneret penge, der vil gå til fakkeloptoget.
I skrivende stund har over 350 tilmeldt sig arrangementet på Facebook, som på grund af noget teknisk ikke kan tilgås af alle. Men alle er velkomne.