Forfatter og kunstner Jens Gregersen i Tinghuset
Arkiv
På årets første udstilling præsenterer Brædstrup Kunstforening den velkendte tegner, billedkunstner og forfatter Jens Gregersen, som er bosat på Vorsø I Horsens Fjord. Naturmennesket Jens Gregersens tegninger og akvareller kender mange fra aviser og tidsskrifter. Han formidler sin glæde ved naturen i såvel ord som billeder og han har udgivet flere bøger.
Udstillingen har fernisering fredag 20. januar kl. 17 – 18.30, hvor Jens Gregersen vil være til stede. Alle, også ikke medlemmer, er velkommen til ferniseringen og der er gratis adgang for alle. Udstillingen kan ses i Tinghuset de følgende fredage, lørdage og søndage kl. 14–17. Sidste åbningsdag er søndag 5. februar.