Gud er ødsel

Præsteklumme På søndag i landets kirker kan vi høre, at Jesus er til bryllup i Kana. En stor fest, hvor der sker det forfærdelige for værterne, at vinen er sluppet op. Jesus gør da det under, at han forvandler vand til vin, ja ovenikøbet til en bedre vin end den værterne først satte frem, hører vi. Vi tænker måske: Er det ikke lige lovligt ødsel at være? Ja, man kan sætte sig ind i den pinlige situation, men så er det vel heller ikke værre. Der var da større problemer, som Jesus kunne bruge sin skabermagt overfor, ikke sandt. Jo, måske. Historien er fortalt for at vise, at Guds kærlighed er ødsel, ja grænseløs. For Gud er glæden vigtig, og Gud giver os i overflod. Det er os, der er nøjeregnende. Det er os, der ikke kan finde ud af at dele. Det er os, der rager til os, så der ikke er nok til alle. Man kan undertiden møde den kritik af Gud, at der findes sult og nød i verden. Hvorfor Gud lader det regne for meget det ene sted, mens manglende regn et andet sted medfører sult og hungersnød. Det ville være et mere hårdtslående under af Gud, hvis han tryllede mad nok til alle. Det var mere vigtigt end et luksusunder som at forvandle vand til vin, indvendes der. Det er for nemt at skyde skylden for alting på Gud. Det er dog ikke Guds skyld, at vi ikke kan finde ud af at dele verdens rige ressourcer bedre. Guds ønske er fred, kærlighed, retfærdighed på jord. Men han kan ikke gøre det gældende alene. Han behøver os til at hjælpe med. Gud er ødsel, for at vi kan dele ud af overskuddet.