Nordea Fonden donerer 30.000 kroner til Horsens Badmintonklub
Arkiv
Nordea Fonden har besluttet at støtte Horsens Badmintonklub med 30.000 kroner.
Pengene skal bruges til afholdelse af to Nordea Fonden Cup stævner i februar. Stævnerne er åbne for ungdomsspillere fra hele landet, og der skal spilles mange kampe i herresingle, damesingle, herredouble, damedouble og mixdouble.
Med støtten fra Nordea Fonden har Horsens Badmintonklub fået mulighed for at afholde de to stævner med en høj standard, og klubben håber på rigtig mange deltagere.
De 30.000 kroner blev overrakt 5. januar af Henriette Nymann fra Nordea Horsens og Charlotte Schwartz Petersen fra Nordea Fonden.