Her er årets første student i Horsens
Arkiv
Vicki Christensen er årets første student fra EUX-Business på Learnmark Horsens. Vickis sidste eksamen var virksomhedsøkonomi, hvor hun havde analyseret en større virksomheds vækstmuligheder og udfordringer.
Med en studenterhue fra EUX-Business kan Vicki søge elevplads eller læse videre. I øjeblikket søger hun elevpladser inden for kontor og økonomi, men hun overvejer også at læse videre til administrationsbachelor. I alt 43 erhvervsstudenter fra Learnmark Horsens får den grå studenterhue her i januar.
EUX-Business er en ny uddannelse. Learnmark udklækkede de første EUX'ere i sommer, og til sommer kommer der et nyt kuld.