Fortsæt til indhold

Gymnasieelever indsamler 63.000 til SOS Børnebyerne

Gymnasieeleverne fra katedralskolen har doneret pengene fra julebazar

Samfund
Arkiv

Julebazaren på Aarhus Katedralskole er en hyggelig dag lige før juleferien med masser af julestemning, god mad, sang og musik.
Men det er også en dag, hvor der bliver indsamlet et ganske stort beløb til velgørenhed.
I mere end 80 år har eleverne på Aarhus Katedralskole hvert år afholdt julebazar for at samle penge ind til velgørende formål, og 2016 var ingen undtagelse, da der i december igen var julebazar på katedralskolen.

Penge til børn og skoler

”Jeg synes det passer rigtig godt ind i juleånden, at vi som skole står sammen om at samle penge ind til SOS Børnebyerne - det giver os et fælles mål på tværs af klasser og årgange. Og så gør det jo ikke noget, hvis man lige kommer til at købe en vaffel for meget, pengene går jo til et godt formål,” siger Ida Neergaard Andersen fra 3.h i en pressemeddelelse.
Ud over skolens ti faste SOS Børn går pengene også til at støtte en teknisk skole i Ginkongoro-området i Rwanda.
Ifølge SOS Børnebyerne er fattigdom den hyppigste årsag til at unge i udviklingslande ikke gennemfører en uddannelse.
Pengene bliver brugt til at støtte eleverne og deres familier, så de kan betale for undervisning og skolematerialer.